Tyrkiets mange smilende ansigter

Hvis du kommer til Tyrkiet og forventer at se endeløse ørkener, kameler og beduiner, bliver du muligvis skuffet; men ikke i lang tid. Den vidunderlige variation og skønhed i de tyrkiske landskaber vil gribe dig og holde dig fast.

Tyrkiet er et unikt og utroligt fascinerende land, med den mest gæstfrie befolkning man kan forestille sig.

Geografiske fakta

Tyrkiet har en helt utrolig geografisk variation, der spænder fra sneindhyldede bjergtinder og vældige floder, forrevne og vilde klippekyster, sandstrande med palmer og blå laguner, store skove, og frodige landbrugsarealer.

Landet har det hele. I nord er der et køligere tempereret klima ved Sortehavskysten, i vest grønne og frodige dale med land- og skovbrug, østpå barske og smukke bjerglandskaber, og i syd den pragtfulde solvarme middelhavskyst.

97% af arealet ligger i Asien, og resten i Europa. Den asiatiske side er kendt som Anatolien og den europæiske som Thrakien. De to områder er adskildt ved Dardanellerne og Bosperusstrædet ved Istanbul.

Anatolien ligger på et højt plateau, der rejser sig mod øst. Herfra flyder 15 store floder, hvoraf Eufrat (Firat) og Tigris (Dicle) er de største. Anatolien kunne betegnes som en kæmpe halvø, der mod nord er omgivet af Sortehavet, mod nord-vest af Marmarahavet, mod vest Det Ægæiske Hav og mod syd af Middelhavet.

Vitale statistiske fakta

Areal:	779.452 km2
Indbyggerantal:	Ca. 72 millioner.
Grænsestrækning:	2.753 km
Kystlinie:	8.333 km
Nabolande:	Bulgarien, Grækenland, Syrien, Irak, Iran, Armenien og Geogien.
Bjergkæder:	Pontic (nordlige Tyrkiet) og Taurus (sydlige Tyrkiet).
Højeste tinder:	Mount Ararat (Agridag): Store Ararat er 5.165 m, Lille Ararat er 3.925 m. Mount Olympus er 2.543 m.
Længste flod:	Eufrat (Firat).
Hovedstad:	Ankara. Indbyggertal ca. 10 millioner.
Største by:	Istanbul. Indbyggerantal ca. 14 millioner.

Marmara-regionen

Dette område dækker det østlige Thrakien fra Edirne til Istanbul, og er fortrinsvis landbrugsområde. De lave bjerge skaber et specielt gode græsningsforhold for kvæg, geder og får. Jorden er frugtbar og giver ideelle forhold for dyrkning af bløde frugter som f.eks. aprikoser, ferskner og vindruer. Den gennemsnitlige årlige nedbør på mere end 670mm er også en væsentlig faktor, der har betydning for landbruget.

Den ægæiske region

Her findes frodige højsletter, floddale, bløde bakker og imponerende bjerge. Fra det højtliggende Priene har floden Menderes sit udspring, og tilfører området livgivende vand. Regionens landskab veksler mellem det barske og bjergrige, hvor der dyrkes oliven, figner og alle slags frugt i de grønne dale, hvor bjergskråningerne er dækket af fyretræer, og mellem langstrakte marker hvor der dyrkes tobak eller solsikker.

Middelhavskysten

Denne region er udpræget bjergrig, selvom området mellem Antalya og Alanya åbner sig mod en højslette mod nord. Den store Tuarusbjergkæde strækker sig fra Alanya og helt til Adana længere mod øst. Klimaet her er det varmeste i Tyrkiet.

Centrale Anatolien

Dette vidtstrakte høje plateau rejser sig med en voldsom stigning mod øst, og er gennemkrydset af store bjergområder. Landet består mest af højslette som er ideelt til fårehold og hvededyrkning.

Sortehavskysten

Kystlinien er omkring 1.700 km lang. Der findes mange fine sandstrande, men også barske klippefyldte kystområder hvor brændingen uanset vind og vejr er et spejl af havets voldsomme åndedrag. Nedbøren er her to til tre gange højere end landsgennemsnittet. Ofte refererer de lokale til sortehavsområdet som værende Tyrkiet’s ”Skotland” p.g.a. de tilsyneladende endeløse regnvejrsdage. Afgrøderne dyrkes her i balance med naturen, og er primært hasselnødder, kirsebær og tobak. I den østlige del hvor bjergene når  helt ud til kysten er dalene fyldt med teplantager. Dette område kan i store træk sammenlignes med Centraleuropa, selvom klimaet trods de kolde vintre, er varmere.

Sydøstlige Anatolien

Landet her er ekstremt tørt og meget varmt om sommeren og består fortrinsvis af klippefyldte stepper. De enorme floder Tigris og Eufrat har deres udspring her, og er hjemsted for det kolosale South East Anatolia Project (GAP), som tilfører vand til tusindevis af hektarer landbrugsland og strøm til den lokale tunge industri.

Østlige Anatolien:

Dette bjergrige og til dels ufremkommelige landskab, har noget af den mest øde og vilde natur i hele Tyrkiet. De imponerende sneklædte tinder forlener området med en barsk skønhed, og temperaturen kan henover året svinge mellem –43 grader C. og +38 grader C. Gennemsnitstemperaturen er omkring 0 grader, og det er koldt det meste af året undtagen i juni og juli. Der er ikke meget landbrugsland, men der dyrkes en smule hvede og holdes får.

Befolkning, beskæftigelse, kultur og religion

Tyrkiet har verdens 17. største befolkningstæthed, og de socioøkonomiske vilkår er meget forskellige mellem land og by. Siden 2. verdenskrig er der sket en kraftig urbanisering, og idag lever omkring 45%  af befolkningen i de store byer.

Gennemsnitslevealderen er forholdsvis lav, 67 år, når der sammenlignes med andre udviklede lande.

I de større byer og på sydvestkysten ligner familielivet for en stor dels vedkommende det vi kender i Danmark og Europa. Gennemsnitligt er der to til tre børn, ofte arbejder begge forældre ude, og et stadig stigende antal unge mennesker tager efter gymnasiet en mellemlang uddannelse eller studerer på et af de mange universiteter. I de store landområder er familien mere traditionel, ægteskaber arrangeres ofte af familierne, der fødes mange børn og kvinderne arbejder i hjemmet og hjælper til ved landbruget.

Tyrkiet har en egenproduktion af elartikler, biler, busser og lastbiler, cement, olieraffinaderier og –produkter, bygningskonstruktion, minedrift, jern- og stålindustri, tømmer, bomuld, tekstiler, lædder, kemikalier, øl, vin og fødevarer.

Befolkningen er reelt en etnisk smeltedigel, og bestå af mere end 50 etniske grupper, hvoraf den største gruppe er tyrkere, kurdere, circassiere, laziker, kaukasere, georgiere, bosniere og albanere. De fleste grupper har ved samlingen under det nationale Anatolien mistet deres kulturelle særpræg og sprog, men mange steder gøres der idag en indsats for at bevare eller genoplive den kulturelle identitet, traditioner og sprog.

Tyrkiet er en sekulær stat, hvilet betyder at religion og statsforhold holdes adskildt. Størstedelen af befolkningen er muslimer, og de største grupper er Sunni-, Shia- og Alevimuslimer. Anatoliens shiamuslimer kan ikke sammenlignes med de arabiske staters shiamuslimer, idet den tyrkiske tradition er langt mere åben og fleksibel. Der findes i tyrkiet adskillige religiøse mindretal, herunder kristne, jøder, hinduer og buddhister.

I Tyrkiet vil man som udlænding møde en fantastisk gæstfrihed, åbenhed og hjertevarme. Mange steder bliver man budt på the eller den traditionelle kolde æbledrik og inviteret til en uforpligtigende snak. Denne venlighed udspringer som oftest af ægte interesse og et dybtfølt ønske om at gæsterne skal have det godt.